Garnbutikkerne har siden coronanedlukningen oplevet et stigende salg – de unge ser det som den nye mode og et middel til sindsro.

Skrevet af: Kent Christensen

I Folkehuset Holme, syd for Aarhus, sidder en mindre gruppe af ældre damer, der deltager i ’KREA-fællesskabet’, skabt af Marianne Bisgaard. Stedet er et typisk, gråligt kommunebyggeri med identitetsløse møbler og 2-lags toiletpapir. Alligevel er der plads til et lille kreativt hjørne. Her sidder fire kreative ildsjæle mellem malerier og bøger.

’Indtil videre er vi bare en flok kvinder, der mødes hver anden tirsdag for at inspirere hinanden og få et fællesskab omkring håndarbejdet og det kreative.’ Fortæller Marianne Bisgaard.

Marianne er uddannet folkeskolelærer med dansk og håndarbejde som linjefag, og har de sidste 30 år arbejdet som pædagog i SFO og ungdomsklub, hvor hun har været ansvarlig for de kreative værkstæder. Fritiden bruger hun på sine kreative hobbyer, herunder strikning. Senest har hun iværksat fritidstilbuddet ’KREA-fællesskabet’ i Folkehuset Holme.

En kreativ aktivitet i rivende udvikling

Mange mennesker oplevede under coronanedlukningen en trang til at holde sig beskæftiget. Det resulterede i, at mange fik nye hobbyer, hvor bl.a. surdejsbagning, ølbrygning og strik blev populært. Det kan være en af årsagerne til, at strikkeforretningerne oplever en stigende efterspørgsel og sælger som aldrig før.

’Man kan understrege sin personlighed ved hjælp af strik, nogle går med det som statement eller for at skille sig ud.’ Mener Marianne.

Hun har selv set udbredelsen af strikkekulturen og følger mange strikkeentusiaster på de sociale medier. Hun har også bemærket den nye trend hvor unge kvinder klæder sig i ’bolero’. Marianne var modigt klædt som ung, men nu følger hun roligt strikkeopskrifterne til mere tætsiddende sweatere.

Strikning kan både have fysiske og psykiske fordele

Et studie foretaget af et britisk forskerhold viser, at strikning kan have en afstressende effekt på hjernen, da fordybelsen udløser glædeshormoner, hvilket hjælper mod depression og angst. Den afstressende effekt kender Marianne, og hun oplever samtidigt, at nogle af deltagerne i KREA-fællesskabet har forebygget deres fysiske smerter ved at strikke.

’Man forsvinder lidt fra dagligdagen og slapper af. Min familie har oplevet, at jeg bare har siddet fem timer i fuldkommen fordybelse i strikningen. Jette, der også er med i KREA-fællesskabet, har dårlige hænder, og hun oplever blandt andet, at det er godt for hendes gigt.’

Marianne og hendes kreative medløbere sidder med afslappede og fordybede ansigter og strikker på hver deres garnprojekter, men der stadig plads til at tale om alt fra huskøb, til Bestseller-direktøren Anders Holch Povlsens helikopterture og alt midt i mellem.

Strikning har en bredere relevans, end man tror

Det står klart, at strikning kan være fordelagtig for den mentale sundhed og forebyggelsen af fysiske skavanker, men for Marianne har det også været et samlepunkt og en mulighed for at lære nye mennesker at kende.

’Jamen jeg kendte jo ingen af dem, der kommer her i forvejen. Overhovedet ikke. Nu er vi begyndt at spille tennis sammen også, og vi har fået nogle af dem fra tennisklubben med herned. Det er jo som ringe i vandet, der spreder sig.’

Marianne udtrykker dog, at hun godt kunne tænke sig, at flere unge mennesker og mænd deltog i kreative arrangementer, da det er sundt og godt for alle. Samtidig er det hendes indtryk, at der ikke er nogen, der ser skævt til, at mænd også dyrker det. Tværtimod.

‘Jeg har hørt om flere mænd, der har siddet i toget og strikket, hvor flere kvinder er gået forbi dem og kommet med en begejstret, nysgerrig eller positiv bemærkning – og det er heller ikke fordi, andre mænd ser dømmende på det.’

Marianne oplever også, at mange er begyndt at dyrke det at lave tøj ud af garn, fordi det kan være bæredygtigt, hvis man køber det i økologisk bomuld. Den klimavenlige og bæredygtige del af strikning er ifølge Marianne også en væsentlig faktor, der udgør de unges interesse for strikning.

Udbredelsen af strikkekulturen er noget, der glæder Marianne Bisgaard, som efterhånden har 50 års strikkeerfaring. Der er meget, der tyder på, at strikning får større indflydelse på modekulturen og folks selvkærlighed, men de fleste når nok aldrig Marianne til sokkeholderne, når det kommer til hendes erfaring og entusiasme med håndarbejdet.

’Min mand plejer at joke med, at vores hus er isoleret med garn.’